Sønderborg Fornikling
FORSIDEN  KONTAKT  BESTIL MATERIALE  SITEMAP



Vision og Mission
Historie
Organisation
Kontaktpersoner
Salgs- og leveringsbetingelser
Åbningstider og ferieinfo
Find os

Historie

Sønderborg Fornikling 2011 A/S blev grundlagt i 1934. I 1969 blev virksomheden købt af Hans Fr. Jürgensen.

Hans Fr. Jürgensen har med sine mange år i branchen en stor viden og erfaring, der ofte har været medvirkende til, at vi har kunnet løse vanskelige opgaver. Denne erfaring er blevet videregivet til medarbejderne, så den nye generation står godt rustet til fremtiden.

Sønderborg Fornikling 2011 A/S er løbende blevet moderniseret. Produktionsmetoderne er blevet optimeret og automatiseret, og nye maskiner er blevet installeret. De stigende miljøkrav er løbende blevet opfyldt med nye rensningsmetoder og anlæg.

I august 1997 oprettede Sønderborg Fornikling 2011 A/S et søsterselskab ved navn HFJ Galvano Kiel GmbH i Kiel. Kapaciteten blev derved udvidet med 400%. HFJ Galvano Kiel GmbH er med sine nye maskiner og teknikker en af Nordtysklands mest moderne virksomheder indenfor overfladebehandling.

I 2008 opkøbte Sønderborg Fornikling 2011 A/S, Danfoss Overfladefabrik. Danfoss Overfladefabrik blev oprindeligt grundlagt i 1941 ud fra et ønske om at kunne overfladebehandle Danfoss´ egne produkter. I 1997 blev der etableret en selvstændig overfladefabrik, der muliggjorde at den store erfaring og viden omkring elektrolytiske og kemiske overfladeprocesser, også kunne tilbydes til eksterne kunder og fremover opretholdes i et samlet Sønderborg Fornikling 2011 A/S.

Sammensmeltningen imellem Danfoss Overfladefabrik og Sønderborg Fornikling 2011 A/S bliver for alvor en realitet, når der med byggeriet af en ny fabrik på 4.400 kvm2 skabes en fælles adresse i Ragebøl nær Sønderborg, hvor den kompetencemæssige bredde fremover vil få mulighed for at udfolde sig.

Sønderborg Fornikling 2011 A/S og HFJ Galvano Kiel GmbH er, med opkøbet af Danfoss Overfladefabrik, blevet én af Nordens største overfladebehandlingsvirksomheder. Virksomhederne kan nu tilbyde et bredt udsnit af galvanisk overfladebehandling af metaller og har en kapacitet og teknik, der gør, at de er konkurrencedygtige.


Sønderborg Fornikling 2011 A/S • Tinggårdvej 2 • 6400 Sønderborg • Denmark • Telefon 74486355 • Email: sdbg-fornikling@sdbg-fornikling.dk